Velkommen til Antenneforeningen Borups hjemmeside...
Vi håber du finder hvad du søger...
Se også foreningens infokanal på dit TV ...

Ofte stillede spørgsmål / Frequently Asked Question

Her kan du finde svar på mange spørgsmål vedr. Antenneforeningen Borup og kan du ikke finde svar på det du søger, så kan du stille et spørgsmål via formularen nederst på siden og mener bestyrelsen at spørgsmålet er relavant for andre brugere, så vil vi bruge det i OSS/FAQ databasen.

Generelt

Hvad er baggrunden for hjemmesiden?

Hjemmesiden skal primært give medlemmerne af Antenneforeningen Borup mulighed for at finde oplysninger om selve anlægget samt informationer om foreningen.

Siden er bevist holdt i et simpelt design for at minimere de systemmæssige krav til brugerne af hjemmesiden.

Hjemmesiden drives og opdateres af antenneforeningen.

Hvem bestemmer hvilke kanaler der skal være på anlægget?

Kanaludvalget på anlægget bestemmes foreningens medlemmer, dvs. generalforsamlingen. Der afholdes periodiske kanalvalg når generalforsamlingen skønner at det er relevant. Baseret på stemmerne ved kanalvalget sammensættes kanaludvalget på anlægget.

Bemærk at visse kanaler er lovpligtige ("Must Carry") kanaler.

Hvilke TV programmer er der at vælge imellem?

Du kan finde en oversigt over TV & Radio kanalerne under menupunktet "Information" > "Kanal information".

Hvordan kan jeg få at vide når hjemmesiden bliver opdateret?

Der findes en del hjemmesider på internettet der kan sættes til at holde øje med opdateringer af hjemmesider - i tilfælde af opdateringer sendes der en E-mail til abonnenten. Nogle af siderne er gratis, mens andre forudsætter betaling - en af de gratis sider er www.watchthatpage.com.

Hvordan kan jeg modtage informationer fra antenneforeningen?

Der er blevet oprettet en distributionsliste til udsendelse af diverse informationer. Distributionen foregår via Google Groups hvor det enkelte medlem til- og framelder sig distributionslisten. Tilmelding kan også ske ved at sende en E-mail til antenneforeningenborup-subscribe@googlegroups.com.

Hvordan virker prøvekanalen?

Prøvekanalen er tænkt til at give medlemmerne mulighed for at afprøve nye kanaltilbud før det afgøres om de skal indgå i det "faste" programudbud.

Hvorfor er fejlmelding for boligforeninger anderledes?

Antenneforeningen ansvarsområde går til standeren, tilkoblingen og det interne fordelingsnet i boligforeningerne (andels-, eje- og lejeboliger) er privat ejendom og der har antenneforeningen jo ingen myndighed.

Antenneforeningen vil selvfølgelig gerne være behjælpelig med at få rettet eventuelle fejl, men det forudsætter at ejeren (udlejer, andelsforeningens bestyrelse eller tilsvarende) har sagt god for det i den aktuelle situation.

Hvorfor modtager jeg opkrævning for hele året i april måned?

Kontingentet opkræves for et helt kalenderår ad gangen. Opkrævningerne kan imidlertid først sendes ud, når den ordinære generalforsamling har godkendt kontingentet for året.

Hvorfor står der ikke det samme på hjemmesiden og infokanalen?

Som udgangspunkt tilstræber vi at det der står på infokanalen også findes her på hjemmesiden. En hjemmeside har dog flere muligheder end en fjernsynsskærm og derfor er der flere muligheder og flere detaljer på hjemmesiden.
Digital TV

Der er forskel på lyden på nogle TV programmer

På de digitale kanaler kan lyden sendes i forskellige formater (eller lydspor). Man kan så vælge mellem de forskellige formater / lydspor på sit TV. Problemet er, at lydniveauet kan variere imellem formaterne og dermed opleves kanalerne forskelligt.

Prøv eventuelt at læse i din TV manual hvordan du vælger lyd format og prøv om du kan skifte mellem dem for at se om det justerer lyden.

Jeg mangler undertekster på mit TV

På de digitale kanaler sendes underteksterne ikke længere som en del af TV billedet, men som en seperat data strøm som lægges oven på selve TV billedet af selve TV apparatet.

Dette gør man for at give mulighed for at slå undertekster til og fra, samt at vælge andre sprog på underteksterne. Det er en af de nye (smarte, men også forvirrende) digitale faciliteter.
 
Måske har dit TV en indtilling på den aktuelle kanal der gør, at alle undertekster er slået fra permanent på den kanal.

Prøv eventuelt at kigge i manualen for dit TV og se om du kan finde noget om hvordan man slår undertekster til og fra på de digitale kanaler. Kontakt eventuelt en TV tekniker der kan hjælpe dig.

Mit digitale fjernsyn kan ikke finde nogen kanaler på anlægget?

Nogle fjernsynsmodeller finder automatisk alle tilgængelige programmer på anlægget - andre modeller skal have lidt hjælp med nogle indstillinger.
Disse indstillinger/forslag kan måske hjælpe dig:

Undersøg om dit TV understøtter: DVB-C - MPEG4. Hvilket er krævet for at kunne finde kanalerne.

Prøv at foretage følgende indstillinger på dit TV inden du udføre en automatisk scanning efter kanaler:
Sæt Frekvens til: 346000 kHZ
Sæt Network ID til: Auto eller 0 (nul)
Sæt Modulation til: QAM 64 eller 64 QAM
Sæt Symbol rate til: 6900 kS/s

Hvis du stadig ikke kan finde nogen kanaler, så prøv at sætte dit TV under land du er i, til Sverige.

Hvis du stadig har problemer så skal du tage fat i dem du har købt fjernsynet af da bestyrelsen ikke har mulighed for at hjælpe de enkle brugere med installation af tv.

Medlemskab

Kan jeg melde mig ud af antenneforeningen?

Ja, pr. 1. januar 2014 kan man melde sig ud af Antenneforeningen, hvis man idag er underlagt en lokalplan der har tilslutningspligt for grundejere og forsyningspligt for Antenneforeningen.

Indtil 1. januar 2014 gælder nedenstående vedrørende medlemsskab.

Nogle lokalplaner indeholder en bestemmelse om, at grundejerne skal være tilsluttet fællesantenneanlæg. Det vil sige at der er tilslutningspligt. Der kan også være tinglyste servitutter på en ejendom, der indeholder lignende bestemmelser.


Den juridiske fortolkning (præcedens) af denne type bestemmelser er, at grundejeren skal deltage i den rene drift af anlægget - dvs. administration, servicering, forsikring, udbygning og opgradering af anlægget. Grundejeren er derimod ikke forpligtet til at aftage ydelserne i anlægget, dvs. Radio, TV, Internet osv.

Er din ejendom underlagt en tilslutningspligt i henhold til lokalplanen for området eller er der tinglyste servitutter på din ejendom der forskriver tilslutning, så kan du ikke melde dig ud af foreningen, men i stedet nøjes med at betale et driftbidrag uden signalforsyning. Prisen for dette driftbidrag fastsættes hvert år på generalforsamlingen og kan findes i prisbladet. I 2013 udgør driftbidrag uden signalforsyning 350 kr. inkl. moms.

Ligesom lokalplanen bestemmer at din ejendom skal tilsluttes Antenneforeningen så pålægger lokalplanen også Antenneforeningen (og alle dens medlemmer) at etablere signalforsyning hen til din ejendom, og forestå fortsat vedligeholdelse af denne forsynings mulighed. Det er begrundelsen for det fortsatte medlemskab uden signalforsyning.

De nuværende lokalplaner for de områder der er dækket af Antenneforeningen foreskriver tilslutningspligt, så i øjeblikket er svaret altså - Nej, du kan ikke melde dig ud, men i stedet blot betale et mindre årligt driftbidrag.

Vi har solgt vores hus. Hvad skal vi huske i forhold til Antenneforeningen?

I forbindelse med hussalg skal du huske følgende:
  • Melde flytning til Antenneforeningen ved at skrive en email til os. Fortæl os gerne hvem du har solgt huset til.
  • Afmelde eventuelle PBS opkrævningsaftaler i dit pengeinstitut.
  • Afmelde eventuelle internet-, telefoni og TV aftaler hos vores leverandør Stofa.

Vi har solgt vores hus. Hvordan får vi kontingent retur?

Kontingent til antenneforeningen betales for et år ad gangen – skifter huset / lejligheden ejer eller beboer midt i kalenderåret, skal kontingentet til antenneforeningen afregnes via refusionsopgørelsen på huset / lejligheden. Opkrævning af kontingentet for ejendommen sendes altid til ejeren af ejendommen på det tidspunkt hvor kontingentet forfalder.
Teknisk Problem

Antennekablet ind til mit hus er blevet gravet over. Hvad gør jeg?

Ansvaret for den slags ligger altid hos den der har foretaget gravearbejdet. Det er i den situation vigtigt at du får kontakt til den ansvarlige entreprenør for arbejdet – i modsat fald risikerer du at stå tilbage med regningen. Du er nemlig selv ansvarlig for jordkablet der løber på din egen grund fra antennefordelingsboksen ved skel og ind til dit hus. Så er der sket brud på dette kabel er du også selv ansvarlig for at få dette udbedret. Dårlige reparationer af brud på jordkabler kan give dårligt signal. Især når frosten sætter ind og kablet trækker sig sammen. Det kan derfor anbefales at tage kontakt til en fagmand når et brud på kablet skal udbedres. Vores leverandør Stofa kan hjælpe med reparation for din regning.

Hvad kan man gøre ved dårligt digitalt signal?

Har man et dårligt digitalt TV signal på sit TV så skyldes det ofte et internt problem i husstanden. Det nye digitale signal er ikke så tolerant over for støj som det gamle analoge signal. Man bør derfor gå sin interne antenneinstallation igennem. Både kabler, stik og stikdåser skal være i orden for at have et godt TV signal i husstanden.

Stofa har udarbejdet en Guide til godt signal der i detaljer beskriver hvad man skal holde øje med inden for husstanden.

Stofa tilbyder også et teknikkerbesøg hvor de får et lille beløb går husstanden igennem for utæt udstyr. Læs mere om dette tilbud på Stofas hjemmeside.

For Gør-Det-Selv manden kan HomeConnect.me være en inspirationskilde til hvordan man selv kan sørge for det bedste TV signal i husstanden.

Andre spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte bestyrelsen med spørgsmål og forslag.

Antenneforeningen Borup · Hvedemarken 12 · 4140 Borup
Dudal Webdesign